Etagebolig i Sompolno — gentaget plan og tolerancer

I traditionelt byggeri fordeler afvigelser sig blødt. En væg, der er nogle millimeter ude pr. etage, giver godt en centimeter på fjerde, men mureren retter det op undervejs med fugetykkelsen. Ingen måler det, for der er intet at måle — konstruktionen bliver til af små dele, der tilpasser sig selv.

Betonelementet har ikke den frihed. Et element forlader formen med en produktionstolerance, ikke en byggetolerance, og enten passer det på sin plads, eller også gør det ikke. Det ses skarpest ved trapperummet: reposen skal ramme mellem to løb, der hviler på vægge, som blev sat tidligere. Står væggene uden for tolerancen, går reposen ikke i — og det kan ikke rettes med fugetykkelsen, for der er ingen fuge.

Derfor begynder montagen med opmåling og ikke med det første element. Vederlagshøjder, bundpladens planhed og de bærende akser kontrolleres før leveringen, ikke efter. Det er et krav, den traditionelle teknik ikke stiller — og samtidig grunden til, at den færdige konstruktion er mere nøjagtig.

Arbejdsomfang: bærende yder- og indervægge af letklinkerbeton, dæk, trappeløb, reposer, altanplader, transport samt montage.