Enfamiliehus i Žabokreky

Det åbne rum er den hyppigst bestilte effekt i et enfamiliehus og samtidig den konstruktivt sværeste. Dækket skal aflevere sin last et sted, og jo længere understøtningerne står fra hinanden, jo højere skal det bærende element være. I traditionel teknologi er svaret en dragerbjælke i jernbeton — en bjælke, der stikker ned under loftet, og som skal forskalles i højden, armeres og støbes, hvorefter den bliver synlig og sænker gennemgangen. Alternativet er en søjle midt i stuen, altså præcis dér, hvor der skulle være frit.

Kompositbjælken gemmer sig i dækkets tykkelse. Stålprofilet optager lasten, og den udfyldende beton binder det sammen med pladen, så loftet forbliver plant over hele spændet, uden drager og uden søjle. På byggepladsen er bjælken ét element, der løftes med kran, og ikke flere dages arbejde med forskalling i højden.

Et plant loft over hele spændet er i øvrigt ikke kun et spørgsmål om udseende. En drager, der stikker ned under dækket, tager højde præcis dér, hvor grænsen mellem rummets zoner normalt ligger, og tvinger ventilation og loftsbelysning til at gå udenom. Uden den kan planløsningen også ændres senere — en skillevæg kan sættes, hvor den er nødvendig, og ikke hvor konstruktionen tillader det.

De forberedte installationsgennemføringer i væggene betyder samtidig, at føringsvejene i det åbne rum ikke bagefter skal finde vej gennem de bærende vægge.

Arbejdsomfang: bærende yder- og indervægge i letklinkerbeton med åbninger og installationsgennemføringer, dæk på Deltabeam-kompositbjælker, international transport samt montage.