Hus i letklinkerbeton — fordele og ulemper

En producent begynder sjældent med ulemperne, så lad os begynde med dem. Letklinkerbeton har tre begrænsninger, man bør kende, før man vælger teknologien — og ingen af dem er en grund til at fravælge den. De er derimod en grund til at vide, hvor materialet hører hjemme, og hvor man skal gribe til almindelig beton.

Denne tekst tager begge retninger fra hinanden: først letbetonens grænser, derefter fordelene og til sidst det praktiske valgkriterium. Alle tal gælder præfabrikerede vægge i letklinkerbeton, ikke murblokke — det er to forskellige produkter, selv om materialets navn er det samme.

Ulempe et: svind

Det er den begrænsning, der giver sig mest til kende i praksis. Letbeton svinder ved udtørring op til 0,8 ‰, mens almindelig beton svinder 0,3–0,5 ‰. Tre ting er ansvarlige på én gang: den porøse cementpasta, hulrummene mellem tilslagskornene og letklinkerens lave elasticitetsmodul, der afstiver betonmatricen svagere.

Resultatet kan være lodrette svindrevner i væggen og ved elementsamlingerne. De har normalt ingen betydning for bæreevnen, men der skal tages højde for dem i overfladebehandlingen — og her ligger den fejl, der oftest sker: at springe udtørringsfasen over. Letbetonelementgruppens anvisninger siger, at omkring halvdelen af svindet bør have udviklet sig før maling og flisearbejde. Ved en relativ luftfugtighed op til 30 % og 18–20 °C tager det normalt 4–6 uger, og længere ved tykkere vægge.

Sådan gøres det: Elementsamlinger og hjørner armeres under belægningen med 100 mm brede strimler glasvæv, hele væggen beklædes med tapet, væv eller armeringsfilt, og under fliser anvendes en elastisk klæber, der kan optage små differensbevægelser.

Der er samtidig en trøst, som sjældent nævnes: I letbeton slutter svindet sammen med udtørringen. I almindelig beton indtræder det endelige svind først efter 1–5 år — altså længe efter, at nogen er flyttet ind.

Ulempe to: lavere trykstyrke

Vi producerer letklinkerbeton i klasserne LC12/13 til LC20/22. Almindelig beton begynder ved C20/25 og går højere op. Ved store punktlaster — under en undertrukken bjælke med stort spænd, ved vederlaget for en stålkonstruktion — vender man derfor tilbage til almindelig beton.

I et enfamiliehus bliver denne begrænsning sjældent aktuel, fordi lasterne fra dæk og tag fordeler sig over hele væglængden. Den bliver derimod aktuel i højere bygninger og i industribyggeri, og dér træffes beslutningen for den enkelte bygningsdel, ikke for hele bygningen.

Ulempe tre: akustik ved samme tykkelse

Denne bliver oftest misforstået, fordi intuitionen siger, at et porøst materiale dæmper bedre. Det er omvendt: Lydisoleringen afgøres først og fremmest af fladevægten, og letbeton er per definition lettere.

Tallene: En 10 cm væg i klasse LC16/18 giver Rw 41,5 dB, samme tykkelse i beton C20/25 giver allerede 47,9 dB. Seks decibels forskel er meget.

Forbeholdet er dog væsentligt — sammenligningen giver kun mening ved samme tykkelse. I laboratoriemålinger nåede en 18 cm væg i klasse LC16/18 55 dB, altså en decibel mere end 16 cm almindelig beton. Ved lejlighedsskel, hvor akustikken er afgørende, vælger man ganske enkelt et tykkere element. Til gengæld er det værd at vide, at et skifte fra LC16/18 til LC20/22 ikke ændrer værdien — tættere letbeton vælges af hensyn til bæreevnen, ikke akustikken.

Fordel et: vægten

En 10 cm væg i klasse LC12/13 vejer 140 kg/m². Samme væg i beton C20/25 vejer 235 kg/m². Det er næsten 100 kg på hver kvadratmeter væg.

Konsekvenserne trækker sig gennem hele byggesagen: lettere fundamenter, færre transporter til pladsen, en mindre kran, en kortere montagecyklus. I en etagebygning kommer desuden den mindre belastning af konstruktionen i de nederste etager.

Fordel to: varmen

Varmeledningsevnen for letklinkerbeton er 0,9–1,1 W/(m·K) mod 2,0 W/(m·K) for almindelig beton. Materialet er dog fortsat et konstruktionsmateriale og ikke et isoleringsmateriale — i ydervæggen arbejder det under alle omstændigheder sammen med isoleringslaget.

Gevinsten ligger et andet sted: Selve konstruktionen køler bygningsdelen mindre, og kuldebroer er lettere at fjerne. En færdig væg i klasse LC16/18 opnår en varmetransmissionskoefficient på 0,165 W/(m²·K) med 20 cm mineraluld og 0,117 W/(m²·K) med 18 cm resolskum. De polske tekniske bestemmelser WT 2021 kræver højst 0,20 W/(m²·K) for ydervægge — begge værdier opfylder det med margen.

Fordel tre: brand og holdbarhed

Letklinkerbeton er ubrændbar — i den europæiske klassifikation af reaktion på brand svarer det til klasse A1, altså et materiale, der ikke deltager i branden og ikke afgiver røg. Det porøse tilslag leder varme langsommere end naturligt tilslag, så tværsnittet varmes igennem senere. Vores lagdelte vægge har en deklareret brandmodstandsevne på R60–R240 samt EI30–EI60.

Holdbarheden er den samme som for almindelig beton. Eurocode EN 1990 regner for bygninger med en projekteret levetid på 50 år, og med korrekt valgt miljøklasse og dæklag arbejder en jernbetonkonstruktion længere. Materialet er modstandsdygtigt over for vand og frost — det rådner ikke og mister ikke sine egenskaber.

Valgkriteriet

Det koger ned til ét spørgsmål: Hvad er vigtigst i netop denne bygningsdel — varme og masse eller styrke og akustik?

Yder- og indervægge i et enfamiliehus vinder ved letbeton, fordi de arbejder over hele fladen, og fordi det er dem, der styrer bygningens varmebalance. Lejlighedsskel i en etagebolig og steder med store punktlaster vinder ved almindelig beton.

I praksis opføres et hus af begge materialer på én gang, og der er ingen modsætning i det. Dæk, trapper og altaner producerer vi i almindelig beton op til klasse C35/45, netop fordi de er slanke og hårdt belastede — dér afgør tværsnittets styrke sagen, ikke vægtreduktionen.

Mere om materialet selv, dets klasser og egenskaber: letklinkerbeton. Om hvordan en bygning bliver til af det: huse i letklinkerbeton.